Spring til indhold

Knud Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Rasmussen
Personlig information
Født7. juni 1879 Rediger på Wikidata
Ilulissat, Grønland Rediger på Wikidata
Død21. december 1933 (54 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
FarChristian Rasmussen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende, polarforsker, etnolog, forfatter, antropolog Rediger på Wikidata
FagområdeAntropologi, Jordens polarområder Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af St. Olavs Orden,
Ridder af Dannebrog,
Ridder af Nordstjerneordenen,
Kommandør af Finlands Hvide Roses Orden,
Founder’s Medal (1923) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Knud Rasmussen
Knud Rasmussens Hus i Hundested, Sjælland
Knud Rasmussens Hus i Hundested, Sjælland

Knud Johan Victor Rasmussen[1] (født 7. juni 1879 i Jakobshavn, nuværende Ilulissat, død 21. december 1933 i Gentofte) var en grønlandsk/dansk polarforsker, der udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]
Knud Rasmussens fødehjem i Ilulissat

Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn, det nuværende Ilulissat, i Grønland. Faderen var missionæren Christian Rasmussen, som boede og fungerede som præst og seminarielærer i byen i over 20 år, moderen var Sofie Lovise Susanne Fleischer, en kvinde, hvis mor var inuit. Hans mormor, der hed Itaraluk, var enke og boede sammen med dem. Der var ikke mange danskere i kolonien dengang, og Knud Rasmussen, der af grønlændere kaldtes "Kunuunnguaq" elskede at sidde og lytte til de mange ældgamle fortællinger, der blev fortalt. Fra barnsben blev Knud fortrolig med hundeslæden, som senere skulle få så stor betydning for hans virke. Til gengæld blev han aldrig ferm med kajakken, fordi hans far ikke ville give ham en kajak som seksårig, som de andre grønlandske børn fik. Sit første skoleår tog han i Ilulissat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark, fordi han skulle på kostskole. Fem år senere kom resten af familien også til Danmark, da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård. Knud Rasmussens boglige færdigheder, ikke mindst matematikken, var ikke hans stærke side – det blev dog til en studentereksamen i 1900. Hans liv tog en drejning, da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islandsekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen, som delte Rasmussens interesse for Grønland.

Den litterære Grønlandsekspedition

[redigér | rediger kildetekst]

Rasmussen og Mylius-Erichsen slog sig sammen med kunstneren grev Harald Moltke samt læreren Jørgen Brønlund, og sammen gennemførte de fire i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs den grønlandske nordvestkyst fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule og blev en vanskelig tur, ikke mindst fordi Moltke blev syg undervejs.

Ægteskab

[redigér | rediger kildetekst]

I en periode havde lægen Alfred Bertelsen, der var læge i Uummannaq-distriktet, Dagmar Andersen til at føre hus for sig. Gennem sit venskab fra ungdomsårene med Knud Rasmussen havde Dagmar Andersen fattet interesse for hans liv og arbejde. Som frivillig sekretær havde hun hjulpet ham med hans første bøger, og hendes sans for stil og ordenes indbyrdes vægt har sikkert betydet meget for Knud Rasmussen som skribent. Hun fik lyst til at se det land, hvor Knud Rasmussen hørte hjemme, og hun tog derfor derop og førte hus for Bertelsen. I vinteren 1905-1906 opholdt Knud Rasmussen sig i Uummannaq-distriktet, nok på grund af Dagmar Andersen, men også for at oversætte gamle grønlandske sagaer. [2]

Dagmar Andersen havde på en sejlads fra Uummannaq til Danmark mødt ingeniør Marius Nyeboe. Hun foranstaltede kontakten mellem de to og hjalp dermed Knud Rasmussen med midler til at starte Thule-stationen.[3] I 1908 giftede han sig med Dagmar Andersen. De fik tre børn sammen.

Thuleekspeditionerne

[redigér | rediger kildetekst]

Senere vendte Rasmussen tilbage til Thule og oprettede i 1910 Thule-stationen, som kom til at fungere som missionsstation og handelsplads, og som blev udgangspunktet for syv Thuleekspeditioner. Bygningen flyttedes i 1986 til Qaanaaq, hvor den i dag fungerer som Thule-Museet.

  1. 1912: Over indlandsisen på hundeslæde til Danmark Fjord.
  2. 1916-18: Langs Polarhavet til Independence Fjord.
  3. 1919: Grant Land (nordligste del af Ellesmere Land, Canada) – uden Knud Rasmussens egen deltagelse.
  4. 1919: Angmagssalik i Østgrønland.
  5. 1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst på tværs af det arktiske Nordamerika. Han beskrev mange inuit-stammer undervejs og hjembragte et stort antal genstande til Nationalmuseet.
  6. 1931: Julianehåb til Angmagssalik i Østgrønland.
  7. 1932-33: Kap Farvel til Scoresbysund i Østgrønland.

Knud Rasmussen fik en maveinfektion under den sidste ekspedition og blev først bragt til Julianehåb og derfra til Danmark til indlæggelse på Gentofte Hospital. Han kom sig dog ikke over det, men døde efter nogle måneder, da der også tilstødte en lungebetændelse. Han nåede aldrig til premieren på sin film Palos brudefærd, som er filmet i Østgrønland. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Betydning og eftermæle

[redigér | rediger kildetekst]

De mange ekspeditioner har givet et enormt videnskabeligt afkast,[4] ikke blot fra Rasmussens egen hånd i de beretninger og genstande han indsamlede, men også fra mange andre videnskabelige deltagere, som var med.[kilde mangler] Han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet og University of St Andrews i Skotland efter den femte Thuleekspedition.[5][6]

Også folkeligt havde han stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark gennem ham stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til, at Østgrønland tilfaldt Danmark ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933 som afslutning på konflikten med Norge om Østgrønland .

I dag er Knud Rasmussens Hus i Hundested museum; huset blev opført i 1917 som hans arbejdslokaler.

I 2004 blev Knud Rasmussen Selskabet oprettet. Det er en forening, der beskæftiger sig med Knud Rasmussens liv og levned. Selskabet har en hjemmeside[7]og udgiver et medlemsblad Slædesporet med et oplag på 300 (november 2009, 6. årgang).

I 2008 blev Knud Rasmussen-klassen, en ny skibsklasse i Søværnet, designet til arktiske forhold, opkaldt efter Knud Rasmussen.

I 2012 udgav det danske band The Minds of 99 mini-EP'en Det er Knud som er død. Titelsangen, der også fandt vej som førstesingle på bandets debutplade, blev i februar 2014 P3s Uundgåelige, og er baseret på Tom Kristensens nekrologdigt til Knud Rasmussen. Digtet blev oprindeligt bragt i Politiken 22. december 1933, dagen efter Knud Rasmussens død. Digtet blev i øvrigt medtaget i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006.

Film

[redigér | rediger kildetekst]

Knud Rasmussen har skrevet manuskriptet til film Palos brudefærd fra 1934.[8] [9]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Nye mennesker (1905). Tegninger af Harald Moltke
  • Under Nordenvindens Svøbe (1906)
  • Lapland (1907). Tegninger af Alexander Langlet og Harald Moltke
  • Min Rejsedagbog – Skildringer fra den 1. Thule-ekspedition (1915)
  • Foran dagens øje – Liv i Grønland (1915)
  • Grønland langs Polhavet. Udforskningen af Grønland fra Melvillebugten til Kap Morris Jessup. Skildringer fra den 2. Thule-ekspedition, 1916-18 (1919)
  • Myter og Sagn fra Grønland 1-3. 1: Østgrønlændere (1921). 2: Vestgrønland (1924). 3: Kap York-distriktet og Nordgrønland (1925)
  • Fra Grønland til Stillehavet. Rejser og mennesker fra 5. Thule-ekspedition, 1921-24 (1925)
  • Festens gaver. Eskimoiske Alaska eventyr (1929). Med tegninger af Ernst Hansen
  • Report of the fifth Thule expedition 1921-24. The danish expedition to Arctic North America in charge of Knud Rasmussen. Vol VII-IX. (1929-32)
  • Snehyttens sange (1930)
  • Den store slæderejse (1932)

På internettet

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Rasmussen, Knud | Inuit Literatures ᐃᓄᐃᑦ ᐊᓪᓚᒍᓯᖏᑦ Littératures inuites
  2. ^ Nakorsak aappalaartoq – lægen Alfred Bertelsen af Henrik Permin & René Birger Christensen(1996) – Tidskriftet Grønland
  3. ^ Ingeniør M. Ib Nyeboe, Industripionér i Grønlands undergrund – Karsten Secher og Jørgen Burchardt(2000) – Tidskriftet Grønland
  4. ^ Statue af kendt polarforsker udsat for hærværk - overhældt med rød maling | TV 2 Lorry hentet 21. oktober 2020
  5. ^ arkiv.dk | Knud Rasmussen, æresdoktor, efter 5. Thule Ekspedition, ved University of St. Andrews, Edinburgh Skotland. hentet 21. oktober 2020
  6. ^ Knud Rasmussen | Nordjyske.dk Arkiveret 23. oktober 2020 hos Wayback Machine hentet 21. oktober 2020
  7. ^ "Knud Rasmussen Selskabet". Arkiveret fra originalen 23. december 2010. Hentet 16. december 2005.
  8. ^ "Palos Brudefærd". Det Danske Filminstitut. Hentet 9. august 2017.
  9. ^ MacKenzie, Scott; Anna, Westerståhl Stenport (2015), "'From Objects to Actors: Knud Rasmussen's Ethnographical Feature Film The Wedding of Palo' by Ebbe Volquardsen", Films on Ice: Cinemas of the Arctic, Edinburgh: Edinburgh University Press, s. 217-223, ISBN 9780748694174

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikiquote har citater relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Knud_Rasmussen&oldid=11796028"